En invaliditetserstatning og det, der købes for sådan en erstatning er beskyttet mod kreditorerne, idet der ikke kan foretages udlæg i sådanne beløb eller aktiver. Men skyldneren skal passe gevaldigt på, for hvis ikke erstatningen holdes klart adskilt fra den øvrige formue, bortfalder beskyttelsen.
I denne sag var skyldneren tilkendt en invaliditetserstatning på knapt 1 mio. kr. Erstatningen var indsat på en særskilt oprettet konto (så vidt, så godt).
I forbindelse med køb af en ny bil, der kostede 143.180 kr., blev der fra denne konto hævet 128.000 kr. til købet. Restkøbesummen på 15.180 kr. blev finansieret ved, at skyldneren gav sin gamle bil i bytte. Den gamle bil var ikke købt for erstatningen (her gik det galt!).
Da 15.180 kr. ikke kunne anses for at være et ubetydeligt beløb i forhold til bilens samlede pris, stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse om, at der kunne foretages udlæg i den nye bil.
Skyldnerens problem var, at de 128.000 kr. fra erstatningen ved køb af bilen blev blandet sammen med andre midler, som ikke var beskyttet mod udlæg efter retsplejelovens § 513.
Hvis skyldneren i stedet havde betalt hele købesummen med midler fra erstatningen og derefter solgt den gamle bil i fri handel, havde den nye bil været beskyttet mod udlæg. (Men den gamle bil og provenuet ved et salg havde naturligvis været legitimt bytte for kreditorerne)
Retsplejelovens § 513, stk. 1 omfatter erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger. Erstatningsbeløbet kan beskyttes mod udlæg ved indsættelse på en særskilt konto i bank eller sparekasse eller ved på anden måde at blive holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Det skal tages meget bogstaveligt.
(Ø.L.K. af 10. februar 2006, 2. afd., nr. B-425-06 – Fuldmægtigen, dokument id: 1-2006-140620)