Tre vidner var for meget under en umiddelbar fogedforretning.
Fogedretterne og den fogedretlige procedure er ikke indrettet på at løse tvister udover det forholdsvist ukomplicerede. Det er derfor bestemt i retsplejelovens § 597, stk. 1, at fogedretten skal afvise sagen, såfremt der er uenighed og rekvirenten ikke kan føre bevis for sin ret ved dokumentbevis eller partsforklaring. Partsforklaring er en forklaring, der som altovervejende hovedregel er afgivet af rekvirenten selv. Fogedretten kan dog efter retsplejelovens § 597, stk. 2, undtagelsesvis tillade anden bevisførelse. Hvis fogedretten af andre grunde finder det betænkeligt at fremme sagen, kan sagen afvises efter samme bestemmelses stk. 3. Det giver ofte anledning til tvivl, hvor grænserne går for fogedretternes kompetence i løsningen af tvister.
I den konkrete sag tillod fogedretten rekvirenten at føre 3 vidner med henblik på at dokumentere sin ret. Landsretten udtalte, at rekvirenten ikke havde kunnet føre bevis for sin ret ved dokumentbevis eller partsforklaring, og at den foreliggende tvist, der efter aftalegrundlaget også indeholdt en ansættelsesaftale mellem rekvirenten og modparten, havde en sådan kompleks karakter, at det var betænkeligt at fremme sagen. Fogedretten burde derfor ikke have tilladt rekvirenten at føre tre vidner og burde således ikke have tilladt anden bevisførelse end nævnt i § 597, stk. 1.
Sagens problemstillinger var således:
A havde drevet et firma, som han i 2003 overdrog til B ApS. B ApS overtog i den forbindelse samtlige aktiviteter og aktiver i A’s firma, herunder en række aktiver på en inventarfortegnelse. A skulle arbejde i B ApS til en månedsløn på 38.833 kr. Der var uenighed om, hvorvidt de 8.333 kr. heraf var et afdrag for salget af virksomheden. Ansættelsen blev tidsbegrænset til 3½ år, og det blev bestemt, at A skulle modtage 150.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse ved sin fratræden, uanset om han fratrådte tidligere end aftalt, og uanset om det evt. skete på grund af sygdom. Til sikkerhed for fratrædelsesgodtgørelsen var det i købekontrakten anført, at A havde ejendomsretten til de overdragne aktiver, goodwill mv. 1. februar 2005 blev A sygemeldt og 120 dage senere blev han opsagt af B ApS. Da A derefter ikke modtog 8.333 kr. månedligt, som han mente var den afdragsvise betaling for virksomheden, anmodede han fogedretten om at blive indsat i besiddelsen af de aktiver, der var opført på inventarfortegnelsen. Fogedretten tillod A at føre tre vidner til støtte for sin påståede ret. Efter bevisførelsen fandt fogedretten det bevist, at aftalen var misligholdt og fremmede sagen. B kærede til landsretten, som konstaterede,
– at sagen udsprang af en virksomhedsoverdragelse
mellem A og B ApS,
– at A, under henvisning til ansættelsesretlige og
aftaleretlige synspunkter, havde gjort gældende, at
overdragelsesaftalen var misligholdt,
– at A på dette grundlag havde begæret sig indsat i de
genstande, der var opført på inventarfortegnelsen,
– at disse genstande i forbindelse med
virksomhedsoverdragelsen blev overdraget til B ApS
med ejendomsforbehold, samt
– at B ApS havde bestridt, at aftalen var misligholdt.
Dette var efter landsrettens opfattelse for kompliceret et problemstillingskompleks at tage stilling til i fogedretten.
(V.L.K. af 13. januar, nr. B-2468-05 – Fuldmægtigen, dokument id: 1-2006-69904)