Ved udgangen af juni måned skulle en medarbejder efter en mundtlig fratrædelsesaftale med sin virksomhed fratræde sin stilling. Medarbejderen var af den opfattelse, at han var ubetinget fritstillet i opsigelsesperioden, og derfor kunne tage andet lønnet arbejde.
Et andet lønnet arbejde påtog han sig pr. 1. juni 2002 i en konkurrerende virksomhed, hvor han skulle udføre arbejde nærmest identisk med det arbejde, han havde udført for sin første arbejdsgiver.
Landsretten udtalte, at en fritstilling der muliggør, at en medarbejder kan oppebære løn hos to forskellige virksomheder samtidig er et sådant begunstigende vilkår, at medarbejderen må være den nærmeste til at sikre sig bevis. Da der ikke forelå en skriftlig aftale herom, fandtes medarbejderne ikke at kunne løfte bevisbyrden, og derfor skulle han tilbagebetale lønnen for juni måned til sin førstnævnte arbejdsgiver.
(Vestre Landsrets dom af 17. marts 2004 i anke., 3. afdeling B-0728/03)