Afbrydelse af den 20-årige forældelsesfrist ansås for godtgjort ved kreditors digitale registrering af, at der var sendt en rykker til skyldneren.
Kreditor (en bank) oplyste, at den ikke gemte de meddelelser, der blev sendt til kunderne, i papirform. Meddelelser blev i stedet registreret og opbevaret digitalt.
I den aktuelle sag var det registreret, at der den 30. september 1996 var sendt en RYKKER1 til skyldneren. Det fremgik af bankens forklaring for retten, at der var tale om en standardtekst, der ikke kunne ændres.
På denne baggrund, og da det måtte lægges til grund, at brevet var kommet frem til skyldneren, ansås forældelsen for afbrudt.
Der er som regel ganske stor tillid til bankernes registreringer af sådanne transaktioner. De afgørelser, der mig bekendt indtil nu foreligger om dette spørgsmål, vedrører netop banker. Hvorvidt en tilsvarende registrering vil blive anset for tilstrækkelig dokumentation, såfremt kreditor ikke på samme måde som banker er underlagt strenge interne og eksterne kontroller, er nok stadig et åbent spørgsmål.
(VLK af 10. februar 2006, nr. B-2912-05 – Fuldmægtigen dok. id: 1-2006-140618)
(Sammenlign UfR 2005.2585V, som tidligere er kommenteret er i Lovorientering)