En dom fra Østre Landsret viser, at det kan blive dyrt at være bestyrelsesmedlem i en forening. Der er altid en risiko for at bestyrelsens medlemmer kommer til at hæfte personligt for de handlinger, de er med til at foretage.
I sagen blev to bestyrelsesmedlemmer dømt til at betale 80.000 kroner plus renter. De blev dømt, fordi landsretten fandt, at de havde handlet forkert ved at anke en dom til landsretten, selvom grundejerforeningen – som de repræsenterede – ikke havde penge hertil. De blev derfor dømt til at betale pengene af egen lomme.
Der var tale om en grundejerforening, som anlagde sag mod Rudersdal kommune. Lyngby Ret frifandt kommunen. To medlemmer af grundejerforeningens bestyrelse besluttede at anke sagen til landsretten, hvor den også blev tabt. Landsretten bestemte, at grundejerforeningen skulle betale 500.000 kroner i sagsomkostninger, herunder 230.000 kr til Rudersdal kommune. Grundejerforeningen meddelte, at kassen var tom på nær 38.000 kroner. Rudersdal kommune lagde derefter sag an mod de to bestyrelsesmedlemmer.
Landsretten fandt, at de to bestyrelsesmedlemmer ikke skulle hæfte for omkostningerne ved byretssagen. Derimod fandt landsretten, at de to bestyrelsesmedlemmer pådrog sig et ansvar, da de ankede sagen uden tilsagn fra andre og på et tidspunkt, hvor foreningens økonomi var dårlig. Landsretten bemærkede, at det ikke kunne gøre nogen forskel, at de to bestyrelsesmedlemmer arbejdede ulønnet.
Note:
Jeg tror det overrasker mange, at der også kan gøres et ansvar gældende overfor bestyrelsesmedlemmer eller den daglige ledelse i en almindelig forening, en privatskole eller en idrætsklub. Mange har nok den tro, at når der er tale om ulønnet eller frivillig arbejde kan der ikke gøres ansvar gældende. Som dommen viser, forholder det sig anderledes.
Det er ikke afgørende, hvilken slags bestyrelsesarbejde der er tale om. Praksis viser, at domstolenes holdning går i retning af, at alt bestyrelsesarbejde skal udføres rimeligt professionelt eller i hvert fald med klar omtank.
Dommen viser, at en bestyrelse i en forening bør tænke sig om, før der handles. I den pågældende sag forekommer det da også meget mærkværdigt, at to mennesker anker en sag o herefter ikke gør noget for at få beslutningen godkendt af foreningens medlemmer. Det rigtige havde været at afholde en generalforsamling og der dels få godkendelse til anke og dels sikre en finansiering af ankesagen. Det fremgår ikke af dommen om bestyrelsen har været forsikret, men det er næppe tilfældet. En bestyrelsesansvarsforsikring bør i dag anbefales i næsten alle frivillige foreninger. Dommen er et udmærket eksempel på, at praksis stadig skærpes og forståelsen for det frivillige arbejde er ikke stor. Heller ikke ved domstolenes stillingtagen til erstatningsansvar.
Dommen kan læses i UfR 2011402 Ø.