Man har i lang tid – for at undgå medarbejderflugt – benyttet de såkaldte non-solicitationclauses også kaldet ?jobklausuler?, såvel i forbindelse med virksomhedsoverdragelser som i forbindelse med indgåelse af aktionæroverenskomster og i ansættelsesbreve for ledende medarbejdere.
Jobklausulerne går typisk ud på, i brede vendinger, at man ikke må formå medarbejderne til at skifte arbejde. Dermed kan man sige, at man lægger en begrænsning ind i medarbejdernes frihed til bestemte nye jobs.
Virksomhederne og aktionærerne skal imidlertid nu være opmærksomme på, at sådanne klausuler bliver direkte ugyldige efter 1. juli 2009, medmindre de opfylder nogle krav i en ny lov. Kravene er især, at lønmodtageren skal have at vide helt konkret, hvorledes hans jobmuligheder begrænses af jobklausulen, at han skal have at vide, at han har ret til kompensation for at være underlagt den, og kravene skal være skriftligt gengivet.
Kompensationen skal udgøre mindst 50% af lønnen på fratrædelsestidspunktet og udbetales løbende i de for ansættelsesforholdet fastsatte udbetalingsterminer for lønnen. Hvis lønmodtageren får andet passende arbejde, kan lønnen for dette arbejde dog modregnes i kravet på kompensation. Der er undtagelser til kompensationskravet.
Det er således ikke længere lovligt blot at indgå en aftale med ledende medarbejdere, eller mellem aktionærer eller anpartshavere, om, at deres lønmodtagere er begrænset i adgangen til fremtidigt arbejde. Det er nødvendigt, at lønmodtageren kender omfanget af begrænsningen og får sin kompensation, og at det hele er skrevet ned.
Loven finder anvendelse på jobklausuler, der indgås efter 1. juli 2008, og fra 1. juli 2009 finder loven altså tillige anvendelse på jobklausuler fra før lovens ikrafttræden.
Denne nye lovgivning betyder, at vi må anbefale, at alle kontrakter med jobklausuler undergives et juridisk tjek.
For særligt interesserede kan det oplyses, at der er tale om lov 2008/06-17 nr. 460 om arbejdsgivers brug af jobklausuler, trådt i kraft den 1. juli 2008.