En arbejdsgiver blev af Vestre Landsret dømt til at betale bl.a. 80.000 kr. i godtgørelse til en ansat, fordi denne i strid med arbejdstidsloven havde arbejdet væsentligt over 48 timer ugentligt i en periode over 4 måneder. Arbejdsgiver blev endvidere dømt til at betale 50.000 kr. for overarbejde og 10.000 kr. i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Baggrunden for tvisten var, at den ansatte i maj 2007 blev ansat som bestyrer af en kro. Ansættelsen skete med den hensigt, at han efter nogle måneder skulle forpagte kroen.
Det fremgik af ansættelseskontrakten, at lønnen indeholdt kompensation for eventuelt overarbejde, som lejlighedsvis ville forekomme. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fremgik ikke af ansættelsesbeviset.
Der blev ikke efterfølgende indgået en forpagtningskontrakt, og den ansatte blev opsagt i januar 2008.
Den ansatte anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren med krav om betaling af bl.a. overarbejde og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Han krævede endvidere en godtgørelse efter arbejdstidsloven, idet han gjorde gældende, at han over en 7 dages arbejdsuge i en periode på 4 måneder havde arbejdet i gennemsnit væsentligt over 48 timer.
Den ansatte havde under sin ansættelse noteret sin arbejdstid i en kalender og anførte under retssagen, at han i perioden fra 1. juni 2007 til 30. september 2007 havde haft en gennemsnitlig arbejdsuge på 90,3 timer. Ifølge den ansattes egne opgørelser oversteg den gennemsnitlige arbejdsuge 48 timer betydeligt også efter den 30. september 2007 og frem til opsigelsen. Arbejdsgiveren bestred under sagen omfanget af overarbejdet.
Den ansatte gjorde gældende, at han havde gjort arbejdsgiveren opmærksom på overarbejdet, hvilket arbejdsgiver ligeledes bestred.
Vestre Landsret fandt, at den ansattes forklaring sammenholdt med kalendernotaterne godtgjorde, at den ansatte havde arbejdet væsentligt mere end 48 timer gennemsnitligt i løbet af en 7-dages-periode beregnet over 4 måneder. Som følge heraf fandt Vestre Landsret, selvom merarbejdet i starten havde været begrundet i et ønske om at blive forpagter, at den ansatte havde ret til en godtgørelse på 80.000 kr. i henhold til arbejdstidslovens § 8, da der ikke rimelig tid efter ansættelsesforholdets start var taget stilling til, om han skulle forpagte kroen.
Den ansatte havde under Vestre Landsrets behandling af sagen rejst krav om betaling af 100.000 kr. for overarbejde. Selvom overarbejdet indledningsvist havde været motiveret af et ønske om at forpagte kroen, fandt Vestre Landsret, at da hans betydelige overarbejde også var fortsat efter de første 3 måneder, kunne han efter en periode kræve at blive stillet som andre funktionærer med en tilsvarende ansættelseskontrakt. Uanset bestemmelsen i ansættelsesbeviset om, at der lejlighedsvis kunne forekomme overarbejde, havde den ansattes overarbejde haft et sådant omfang, at retten fandt, at parterne stiltiende havde aftalt, at han skulle arbejde betydeligt mere end 37 timer om ugen. Henset til at der efter fratrædelsen havde fundet afspadsering sted, fastsatte Vestre Landsret efter en samlet vurdering kravet for overarbejde til 50.000 kr.
Den ansatte blev endvidere tilkendt 10.000 kr. i godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, fordi den normale arbejdstid ikke var anført i kontrakten.
(Vestre Landsretsafgørelse af 23. juni 2010 – optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010.2619V)
Kommentar:
Afgørelsen viser, at man som arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdstidslovens krav overholdes. Der var mellem parterne uenighed om, i hvilket omfang den ansatte var blevet pålagt at arbejde over, og i hvilket omfang arbejdsgiveren var bekendt med overarbejdets omfang. Vestre Landsret lagde i sin afgørelse til grund, at den ansatte ikke direkte var blevet pålagt at arbejde over. Selvom arbejdsgiver ikke direkte pålægger overarbejde, har arbejdsgiver stadig pligt til at sikre, at den ansattes arbejdstid overholder arbejdstidsloven.
Den i sagen tilkendte godtgørelse i henhold til arbejdstidsloven svarede til 2 måneders løn. Hvis omfanget af overskridelsen sammenholdes med en dom afsagt af Østre Landsret i 2008, hvor retten tilkendte en godtgørelse på én måneds løn for en overskridelse af lovens krav på ca. 2 timer og 20 minutter pr. uge, kan 2 måneders løn virke som billigt sluppet, da arbejdstidslovens krav i de første 3 måneder af ansættelsen var overskredet med næsten 90 %.
Afgørelsen viser ligeledes, at selvom det af den ansattes ansættelseskontrakt fremgår, at lønnen indeholder kompensation for lejlighedsvis overarbejde, kan overarbejdet have et sådant omfang og hyppighed, at den ansatte kan kræve særskilt betaling herfor. I ovennævnte sag havde overarbejdet et sådant omfang og hyppighed, at det på ingen måde kunne betragtes som ’lejlighedsvis’.