I 2003 anmodede selskabet A om bindende forhåndsbesked om en påtænkt generationsskiftemodel, hvorefter 2 medarbejdere i A´s datterselskab B via et af medarbejderne i fællesskab ejet selskab C skulle tegne aktier i B. Ved modellen tegnede C B-aktier i B, som havde forlods ret til et udbytte på 100.000 kr., mens det resterende overskud tilfaldt A´s A-aktier. A-aktiernes forlods udbytteret var gældende indtil A havde modtaget 15 mio kr. eller indtil der var forløbet 10 regnskabsår. Efter udløbet af den forlods udbytteret var C berettiget til at købe A´s A-aktier til en pris svarende til 80% af summen af B´s ordinæ-re resultat efter skat i de seneste 3 år.
Medarbejderne, aktionærerne i C, var nu enige om at fremskynde generationsskiftet. Dette skulle ske på den måde, at A for sine aktier i B ville modtage et vederlag, der svarede til den manglende udlodning op til 15 mio. kr. samt en købesum for aktierne beregnet på baggrund af den oprindelige model. A´s vederlag ville herved blive godt 9,2 mio. kr.
Der blev spurgt til, om de 9,2 mio. kr. kunne anses for handelsværdien, om avancen på aktierne ville være skattefri for A , om A- og B-aktieforholdet i B efter erhvervelsen fra A kunne ophæves uden skattemæssige konsekvenser samt om de nævnte dispositioner ville have konsekvenser for den tidligere bindende forhåndsbesked.
Skatterådet fandt, at afgørende for om ændringen af generationsskiftemodellen kunne accepteres skat-temæssigt var, om der var tale om en væsentlig ændring af den oprindelige aftale. Den ønskede ændring ville medføre, at parterne ville blive stillet som om B havde udbetalt et højere udbytte, og at C havde valgt at udnytte køberetten. Uanset at A undgik risikoen for ikke at modtage udbyttet på i alt 15 mio kr. inden udløbet af 10 års perioden, fandt Skatterådet, at de hidtidige udbytteudbetalinger indikerede, at der ville være udloddet 15 mio. kr. Aftalen fandtes derfor ikke at være ændret væsentligt.
Skatterådet fandt yderligere, at såfremt der var tale om almindelige aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, ville avancen være skattefri.
Da C ville være ejer af hele aktiekapitalen i B, ville der ikke ske nogen formueforskydelse mellem aktionærerne i B, når A- og B-aktierne blev ændret til aktier med ens rettigheder.
Endelig fandt Skatterådet, at den oprindelige bindende forhåndsbesked ikke bortfaldt, da der ikke var tale om en væsentlig ændring af den oprindelige aftale. (SKM 2008.600 SR)
Kommentar: Afgørelsen viser hvor svært det er at planlægge ud i fremtiden. Uanset at intentionerne er de bedste, kan der dukke uforudsete begivenheder op, som gør at det oprindeligt planlagte må ændres. I sagen var medarbejderne i 2008 – 5 år før oprindeligt forudsat – i stand til at drive virksomheden videre, og de ønskede derfor det fulde ejerskab til B.
Skatterådets tilgang til anmodningen om at ændre i den oprindelige aftale var pragmatisk. Skatterådet så på, hvad der lå bag ønsket om ændringen og ændringens konsekvenser. Da der ikke i ændringen kunne påpeges at være en skattetænkning, accepterede Skatterådet ændringen.
Man kan stille sig selv spørgsmålet om Skatterådets svar ville have været det samme, såfremt der var blevet spurgt til om den forlods udbytteret på 15 mio. kr. kunne nedsættes eller om løbetiden kunne nedbringes. Hertil er svaret næsten med sikkerhed et nej. I den oprindelige bindende forhåndsbesked er lagt til grund, at den forlods udbytteret på 15 mio. kr. kombineret med en 10-årig periode til udbetaling af det forlods udbytte svarede til handelsværdien i 2003. At konjunkturer eller andet har medført at akti-erne har en lavere værdi medfører ikke at det oprindeligt aftalte vederlag kan ændres.