I mange år har det været læren, at vedtægtsændringer, hvorved en akties rettigheder blev ændret, kun ansås for en afståelse, såfremt der ændres i aktiens økonomiske rettigheder, dvs. at der mellem aktionærerne sker en formueforskydning. Det kan f.eks. ske ved at en aktie tillægges forlods udbytte eller at en aktie alene giver ret til et mindre likvidationsprovenu. En forskydning i aktiers forvaltningsrettigheder er derimod ikke anset for en afståelse. Forvaltningsrettigheder kan f.eks. være stemmeret eller ret til at udpege et bestyrelsesmedlem. I Ligningsvejledningen har i en årrække været anført, at vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvis anses for en afståelse.
Skatterådet har i et bindende ligningssvar afgjort, at en vedtægtsændring, der alene indebar ændring i aktiers stemmeret skulle anses for en afståelse.
Et aktieselskab havde tre aktionærer. A ejede nom. 100.000 kr. A-aktier. Hver A-aktie gav 9 stemmer. B, der var A´s søn, ejede nom. 450.000 kr. B-aktier. C, der var afgået ved døden, ejede nom. 450.000 kr. B-aktier. Hver B-aktie gav 1 stemme. Ingen af aktionærerne havde stemmemajoritet, men A kunne i kraft af at have 50% af stemmerne blokere for beslutninger i selskabet.
A og B ønskede nu at der blev ændret på deres aktiers stemmeret således at A´s aktier fremover skulle være B-aktier. Nom. 100.000 kr. af B´s B-aktier skulle ændres til A-aktier med 9 stemmer pr. aktie. B skulle efter ændringen have nom. 100.000 kr. A-aktier og nom. 350.000 B-aktier. Ved den ønskede transaktion ville A´s stemmeret være begrænset til 5,56% mod tidligere 50%, mens B´s stemmeret ville blive forøget fra 25% til 69,44%. Ændringen i stemmerettighederne var begrundet i, at B havde den daglige ledelse af selskabets datterselskaber samt A´s høje alder.
Skatterådet konstaterede, at den påtænkte disposition alene ville medføre flytning af stemmerettigheder. Skatterådet konstaterede tillige, at A ved den påtænkte transaktion ville gå fra at have blokerende indflydelse til at være uden reel indflydelse, mens B ville gå fra at have en mindre aktiepost til at have stemmeflertallet. Skatterådet fandt, at den påtænkte disposition indebar en afståelse af aktierne, da der ikke var tale om en disposition omfattende alle aktionærer, da A og B er interesseforbundne (far og søn), og da der ved den påtænkte disposition ville blive flyttet væsentlig indflydelse (stemmer) fra en aktionær til en anden.
(SKM 2007.433 SR)
Kommentar:
Skatterådets afgørelse må anses for et brud med hidtidig praksis, og jeg tror ikke, at ligningsvejledningens udsagn om at ændring af aktiers forvaltningsrettigheder kun undtagelsesvis anses for en afståelse, kan fastholdes.
I realiteten var den påtænkte disposition en flytning af værdier fra A til B (far til søn). Der er nok ingen tvivl om, at en majoritetsaktiepost er mere værd end en minoritetsaktiepost. Dette uanset at det efter reglerne om værdiansættelse ved gave- og arveafgift ikke spiller nogen betydning om der er tale om aktier med forskellige rettigheder.
Skatterådet begrunder ikke afgørelsen med at der er rykket på formueforholdet, idet det udtrykkeligt i afgørelsen anføres, at den påtænkte disposition alene medfører forrykkelse af stemmerettigheder.
Skatterådets afgørelse kan altså kun være begrundet i, at man ikke ville acceptere at magten i selskabet tippede fra A til B, når ikke alle aktionærer deltog i denne ændring. Er min udlægning korrekt, vil vedtægtsændringer, hvor der sker forskydninger af stemmer så blokerende eller bestemmende indflydelse flyttes fra en aktionær til en anden være udelukket, såfremt der er tale om interesseforbundne parter. Herved vil den tidligere praksis kun kunne opretholdes i f.eks. de tilfælde, hvor der enten er tale om en større bredere aktionærkreds, og hvor der er tale om at stemmerne flyttes fra en aktionær med blokerende eller bestemmende indflydelse til aktionærer, der ikke samtidig opnår blokerende eller bestemmende indflydelse.