Projekbeskrivelse

Ønsker du en sikker bolighandel? Ønsker du at føle dig tryg, når du træffer beslutninger i din ejendomshandel? Så tør vi godt at sige, at du er kommet til rette sted.

Advokat Allan Ohms har over 40 års erfaring med køb og salg af fast ejendom, og juridisk sagsbehandler Charlotte Svane har gennem mere end 25 år beskæftiget sig med ejendomshandler i stort set alle afskygninger.

Så hvad enten du skal købe eller sælge, så står vi klar til at bistå dig med rådgivning, udfærdigelse af dokumenter og grundig vejledning.

Er du sælger, så giv os et ring. Vi står klar til at hjælpe dig.

Er du køber, så se mere nedenfor om dine fordele.

DINE FORDELE VED AT BENYTTE FORUM ADVOKATER:

Vi giver dig en grundig gennemgang af handlen, hvor alle dokumenterne i handlen bliver gennemtrævlet. Vi rekvirerer og gennemgår også yderligere dokumenter, hvis materialet er mangelfuldt. Vores mål er, at alle kunder skal føle sig klædt på til at træffe de vigtige og rigtige beslutninger i forbindelse med et boligkøb og være tryg ved at gøre det.

Flere fordele:
Du vil udover en grundig gennemgang af købsaftale og dokumenter, desuden få vejledning omkring:

  • Fordelene ved gennemgang med egen byggesagkyndig,
  • oplysninger om byggesagsarkiv og hvor du finder oplysningerne (bygningernes historik fra opførsel til i dag)
  • valg af husforsikring,
  • valg af ejerskifteforsikring og opmærksomhedspunkter,
  • regler vedr. tilmelding til forsyningsselskaber
  • det nye boligskattesystem,
  • og meget mere.

Desuden deler vi gerne vore gode erfaringer med andre dygtige rådgivere i vores netværk. Det kunne f.eks. være kontakt til en byggesagkyndig, eller forsikringssagkyndig.

Giv os et kald eller send os en mail. Vi sidder klar til at hjælpe dig, og vi holder dig i hånden hele vejen til du står med nøglerne.

HUSK ADVOKATFORBEHOLD:

Uanset om du køber bolig for mange millioner eller for få hundrede tusinde, sikrer advokatforbeholdet at vi kan få dig ud af handlen, hvis ikke vi sammen med dig kan godkende vilkårene.
Underskriv derfor A L D R I G en købsaftale uden et advokatforbehold.

Advokatforbeholdet kan formuleres således: “Nærværende handel er fra købers side betinget af, at købers juridiske rådgiver kan godkende handlen i sin helhed.”

HUSK BANKFORBEHOLD:

Medmindre du har pengene til købet stående til fri disposition, bør du have et bankforbehold i din handel, så vi kan få dig ud af handlen, hvis ikke din bank godkender økonomien i handlen, eller vil give tilsagn om en finansiering, som du har råd til.

Vi sørger for at informere og kommunikere med din bank under hele forløbet.

Bankforbeholdet kan formuleres således: “Nærværende handel er fra købers side betinget af, at købers pengeinstitut kan godkende den økonomiske del af handlen.”