Alt for få er opmærksomme på, at når de laver testamente sammen, så kan længstlevende ikke bare frit opføre sig som ønsket – med mindre det er aftalt I det fælles testamente.
Retten I Roskilde har den 27. februar 2017 truffet afgørelse I en principiel sag om fortolkning af arvelovens § 83. Denne regel handler om fællestestamenter, idet der er grænser for hvad længstlevende kan gøre, når den ene af parterne er død.

Sagen angik et ægtepar, der mødte hinanden I en sen alder. Kvinden havde ingen midler, mens manden havde en formue på omkring 3 millioner. De giftede sig og udarbejdede testamente. Kvinden havde to børn og de gav afkald på arv efter deres mor. De fik en betaling på 100.000 kroner hver herfor. Manden havde tre børn. I testamentet bestemtes, at hvis kvinden levede længst – hun var noget yngre end manden – så skulle mandens børn kun have deres tvangsarv og kvinden resten. Når hun så døde, skulle mandens børn arve.

Idéen var altså at beskytte kvinden, men det der matte være tilbage ved hendes død, skulle kanaliseres tilbage til manden, hvor fra pengene stammede.
Nu gik det som de to ventede. Manden døde I 2014. Kvinden døde I 2015. Formuen var formindsket fra 2,5 millioner til 1,4 millioner mellem dødsfaldene.

Der var enighed om at kvinden efter mandens død I hvert fald I tre tilfælde havde hævet DKK 50.000 kr + Euro 6.600; DKK 200.000 + Euro 26.400 og Euro 63.920. Alt var hævet kontant a den 78-årig kvinde. To af de tre gange var hun ledsaget af den ene søn . Begge børn boede I Frankrig´.

Mandens tre børn lagde sag an mod kvindens to børn og gjorde gældende, at de skulle tilbageføre 950.000 kroner.
Jeg var advokat for mandens tre børn og gjorde gældende, at kvinden på grund af arvelovens § 83 havde været uberettiget til at give gaver som sket, idet den råden der var tale om stod I misforhold til boets størrelse og idet modtagerne var I ond tro. Det var ikke Ganske klart hvem modtagerne var, men det var sandsynliggjort, at det nok var kvindens to sønner og deres tre børn og tre oldebørn. Fordelingen var uklar.

De to sønner erkendte, at der var modtaget 5 x 7.990 Euro.

Retten nåede frem til at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at identificere børnebørn og oldebørn med de to sønner og derfor matte mandens tre børn tale at kravet skulle nedsættes med 6 x 7.990 Euro eller DKK 364.000 kr. Sønnerne blev herefter dømt til at betale 586.000 kr med tillæg af renter og omkostninger.

KOMMENTAR: Så vidt jeg ved er det den første trykte dom om arvelovens § 83. Reglen blev indført I 2008. Det er vigtigt at være opmærksom på reglen og derfor I fælles testamenter aftale hvordan længstlevende kan råde og hvordan længstlevende I det hele kan eller ikke kan ændre testamentet.