Fogedretten troede på manden – landsretten var uenig.

En mand havde i alt 17.800 kr. på sig, da han blev stoppet i lufthavnen på vej til Pakistan.

Han var på vej til Pakistan på familiebesøg til sin brors bryllup. 16.000 kr. af de penge, han havde på sig, tilhørte hans ven. Dette beløb skulle gives til vennens far, som havde brug for dem til hjertemedicin.

Hans og vidnets familier var naboer i Pakistan. Han medbragte pengene, fordi han alligevel skulle til Pakistan, og fordi det koster 150 kr. at overføre via banken. Det var også den forklaring, han gav politi og SKAT i lufthavnen.

I lufthavnen forklarede han, at de 16.000 kr. var »lånepenge«, som skulle afleveres for en ven. Dermed havde han ment, at pengene ikke tilhørte ham selv men vennen, som han skulle aflevere dem for.
Vennen afgav forklaring som vidne i fogedretten og afgav en forklaring svarende til skyldners.

Fogedretten anførte, at mandens forklaring ikke var i modstrid med det, der blev forklaret af skyldner under udlægsforretningen, hvor skyldner sagde, at der var tale om »lånepenge«, som skulle afleveres for en ven. Skyldners forklaring var bekræftet af M’s forklaring.

På denne baggrund fandt fogedretten, at skyldner havde afkræftet den ellers stærke formodning om, at penge, som findes i skyldners besiddelse, tilhører skyldner. Fogedretten lagde herefter til grund, at de 16.000 kr. af de 17.800 kr., som blev fundet hos skyldner, tilhørte M, og ophævede det af SKAT foretagne udlæg.

Landsretten anførte, at skyldner, da han blev stoppet i lufthavnen, opbevarede 17.800 kr. i en pung i sin håndtaske, og at der på den baggrund var en stærk formodning for, at beløbet tilhørte ham.

Skyldner havde ifølge pantefogedbogen protesteret mod udlægget og oplyst, at der var tale om »lånepenge«, at han havde lånt pengene af sin storebror, samt at han havde »lånt pengene til at komme til et bryllup i Pakistan«.
Forklaringen afgivet i fogedbogen stemte ikke overens med den forklaring, der ifølge pantefogedbogen var afgivet i lufthavnen. Det var heller ikke forklaret, hvorfor et beløb, som angiveligt skulle anvendes til køb af medicin i Pakistan, blev medbragt i danske kroner.

Formodningen for, at det fundne beløb tilhørte skyldner, var på den baggrund ikke afsvækket, og der var ikke grundlag for at ophæve det af pantefogeden foretagne udlæg.
Landsretten ændrede derfor fogedrettens kendelse, således at SKATs udlæg blev stadfæstet.
ØLK af 11. juni 2013, nr. B-2937-13, 11. afd.