Projekbeskrivelse

Yderst spændende og idyllisk bolig

Villa | 215 m2 | 5 vær.

I det idylliske område i den vestligste ende af Karlslunde ligger ejendommen på Nylandsvej 47, som nu udbydes til salg. Her er masser af muligheder – især for håndværkeren, der har brug for udhuse til pladskrævende hobbyprojekter, men også familien vil kunne finde sig tilrette.

Ejendommen består af hovedhus, garagebygning og disponibel bygning. Huset er oprindeligt fra år 1900 – men totalrenoveret 1984/85. Køkken udskiftet 1998 samtidig med bygning af vaskerum. Badeværelse 1. sal hovedhus renoveret i 2003. Bag huset findes grønne plæner og veltrimmede træer, en stor, velholdt grund på 2.440 m2 med masser af plads til de store armbevægelser, mens udelivet for alvor nydes på den vestvendte terrasse, der omkranses af en læhæk: det perfekte sted for sommerens grillmiddage.

Selve huset indeholder også to etager fordelt over husets 215 m2. Stueplan udgøres af en hall, to stuer, køkken, baggang, WC og entré, mens der på førstesalen vender en repos, to værelser og husets badeværelse. Gennemgående er hele hjemmet i god stand, og man kan tydeligt se, at der i de løbende renoveringsprojekter er lagt stor tanke i materialevalget. For eksempel springer gulvene i øjnene som eksklusive detaljer flere steder, mens køkken, baggang og badeværelse er velekviperede rum, der opfylder alle krav. Den store opholdsstue giver sammen med hallen en følelse af eksklusivitet og overskud, og vinduespartierne sørger for et optimalt lysindfald. Som en ekstra bonus findes en dejlig udestue med udsigt over haven, som lader de indre og ydre kvaliteter smelte sammen.

Nylandsvej ligger som en af de sidste inden Karlslunde slår over i marker. Det er altså et naturskønt område uden lige, ugeneret af tung trafik og byliv. Trods den landlige følelse, der følger med matriklen, er der faktisk kun 2 km til det centrale Karlslunde og 4 km til kysten. I endnu kortere afstand, faktisk kun 10 minutter til fods, findes både skole, indkøb og rideklub, mens København nås på en halv times.