Domstolens 2. afdeling har den 26. september 2013 afsagt dom i en præjudiciel sag indgivet af Vestre Landsret i anledning af en sag mellem HK Danmark og Experian A/S og med Beskæftigelsesministeriet som biintervenient.
Sagen for Vestre Landsret vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelser i de af Experian A/S anvendte ansættelseskontrakter, hvorefter såvel medarbejderens som virksomhedens pensionsbidrag er aldersgradueret, således at indbetalingerne forøges i takt med medarbejderens alder, er i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination.
Domstolen fastslog, at pensionsordningen indebar en ulige behandling på grund af alder.
Imidlertid er det i henhold til direktivets artikel 6 muligt for medlemsstaterne at fravige princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
Domstolen var konkret blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt aldersgradueringen var omfattet af direktivets artikel 6 stk. 2, som i dansk ret er inkorporeret i Forskelsbehandlingslovens § 6a, der har følgende ordlyd:
”Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke tilhinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger indenfor rammerne af disse ordninger. Anvendelse af alderskriteriet må ikke medføre forskelsbehandling på grund af køn.”
Domstolen udtalte om aldersgradueringen, at denne ikke var omfattet af artikel 6, stk. 2 i direktivet.
Domstolen anførte endvidere, at selv om den foreliggende ret havde begrænset sine spørgsmål til fortolkningen af netop artikel 6, stk. 2 i direktivet, var dette ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den nationale ret om alle de elementer til fortolkning af EU-retten, som kan være til nytte ved afgørelsen af sagen.
Domstolen anførte herefter, at i medfør af artikel 6, stk. 1, 1. afsnit i direktivet, udgør ulige behandling på grund af alder ikke forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, blandt andet legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Både medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på nationalt plan råder over en vid skønsmargin ved valget af ikke blot hvilke bestemte formål blandt andre, der ønskes forfulgt på området for socialpolitik og beskæftigelse, men også ved valget af hvilke foranstaltninger, der kan opfylde det. Disse betragtninger gælder ligeledes for så vidt angår de formål, der forfølges inden for rammerne af en i ansættelseskontrakt indeholdt erhvervstilknyttet pensionsordning.
Domstolen fastslog herefter, at det formål, der blev forfulgt med ordningen, nemlig at tage hensyn til samtlige medarbejdere hos Experians interesse med henblik på at sikre et rimeligt pensionsbeløb ved medarbejderens pensionering, kunne anses for et legitimt formål.
Domstolen nåede ligeledes frem til, at aldersgradueringen af bidragene måtte antages at overholde proportionalitetsprincippet, henset til, at formålet var at sikre relativt nyansatte, ældre medarbejdere mulighed for at opnå en tilstrækkelig opsparing forud for pensionering og fremgangsmåden – nemlig anvendelsen af en højere sats for arbejdsgiver- og medarbejderpensionsbidrag – var endvidere egnet til at sikre dette formål.
Retten besvarede herefter det stillede spørgsmål med, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder ”… skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for en erhvervstilknyttet pensionsordning, hvorefter en arbejdsgiver som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede pensionsbidrag, forudsat at den heraf følgende ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde et legitimt formål”.