Folketinget har vedtaget væsentlige ændringer af konkursloven. De eksisterende regler om betalingsstandsning og tvangsakkord afløses af nye regler om rekonstruktion. Det forventes, at lovændringen træder i kraft pr. 1. marts 2011.

FORMÅLET

I dag ender en meget stor del af anmeldte betalingsstandsninger i en konkurs. De folkevalgte har derfor ønsket at ændre reglerne således, at der fokuseres langt mere på at videreføre levedygtige virksomheder og dermed bevare arbejdspladser. Omvendt er hensynet til virksomhedens ejere blevet nedprioriteret.

INDHOLDET AF REKONSTRUKTION

Rekonstruktionsbehandlingen indledes ved, at enten skyldneren eller en kreditor indgiver begæring om rekonstruktionsbehandling til skifteretten. Det er en nyskabelse, at kreditorerne nu kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling, idet kreditorerne ikke har kunnet anmode om, at en skyldner trådte i betalingsstandsning. Såfremt en personlig skyldner ikke samtykker i rekonstruktionsbehandlingen, anses begæringen for en konkursbegæring. Nægter ledelsen i et selskab at samtykke i rekonstruktionsbehandlingen, indkaldes ledelsen til møde i skifteretten, hvor skifteretten kan tvinge selskabet under rekonstruktionsbehandling, selvom selskabet modsætter sig dette.

Ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen beskikker skifteretten en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Det er herefter rekonstruktøren og tillidsmandens opgave at udarbejde et forslag til en rekonstruktionsplan.

Med de nye regler skal rekonstruktionen indeholde enten en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord – eller en kombination heraf. Hvis der gennemføres en virksomhedsoverdragelse, og det ikke er muligt at opnå en tvangsakkord med kreditorerne om den tilbageværende del, tages denne del under konkurs.

AFSÆTTELSE AF LEDELSEN

En anden nyskabelse er rekonstruktørens og kreditorernes mulighed for at anmode skifteretten om at afsætte ledelsen i et selskab. Der er tale om en ret indgribende foranstaltning, som reelt sætter generalforsamlingens beslutning ud af kraft. Baggrunden er, at folketinget har valgt at give kreditorerne og rekonstruktøren vide beføjelser med henblik på at sikre overlevelse af virksomheder, som er levedygtige, men har en ledelse, der ikke formår at drive virksomheden økonomisk forsvarligt eller ikke samarbejder loyalt med rekonstruktøren.

Den mulighed forudsætter dog, at der ikke er tale om en personlig dreven virksomhed.

GENOPLIVNING AF OPHÆVEDE AFTALER

I et forsøg på at sikre virksomheders overlevelse har rekonstruktøren fremover mulighed for at videreføre såkaldte gensidigt bebyrdende aftaler med en måneds opsigelsesvarsel, uanset aftalens opsigelsesvarsler i øvrigt. For eksempel kan en lejer fortsat benytte et lejemål, til trods for at lejemålet er misligholdt som følge af manglende betaling af husleje. Tilsvarende gør sig gældende, hvis udlejer mindre end 4 uger før rekonstruktionens indledning har ophævet lejeaftalen.

Rekonstruktøren får således mulighed for at genoplive allerede ophævede aftaler, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen, for eksempel udlejet lejemålet til en ny lejer.

Udlejer og andre samarbejdspartere er selvsagt ikke begejstrede for lovændringen. Det må anbefales, at udlejere på et langt tidligere tidspunkt tager skridt til at få udsat lejer eller sikre sit tilgodehavende ved større depositum.

De nye regler om gensidigt bebyrdende aftaler gælder også under konkursbehandling.

KREDITORINDFLYDELSE – STEMMEREGLER

Kreditorernes indflydelse er ligeledes blevet ændret efter de nye regler, eftersom der lagt op til, at det er kreditorerne og ikke skifteretten, der træffer afgørelse om en rekonstruktion skal fortsætte, hvilket der træffes beslutning om på nogle fastlagte skifteretsmøder.

Stemmereglerne er ligeledes blevet ændret, hvilket burde bevirke, at det bliver nemmere at opnå eksempelvis en tvangsakkord. Årsagen hertil er, at der ikke længere skal være et kvalificeret flertal for en tvangsakkord. Tværtimod kan denne gennemføres blot et simpelt flertal ikke stemmer imod.

INGEN VEJ TILBAGE

Efter indledning af rekonstruktionsbehandlingen er der ingen vej tilbage. Rekonstruktionsbehandlingen kan alene afsluttes med virksomhedsoverdragelse og/eller tvangsakkord. Viser dette sig ikke muligt, ender rekonstruktionsbehandlingen i en konkurs.

Medforfatter: Advokat Per Michael Klausen