Du har sikkert hørt om rentefri familielån. Det er en god måde at hjælpe den nærmeste familie, ikke mindst børn og børnebørn. Du kan f.eks. anvende det som led i et ”generationsskifte” af sommerhuset, villaen eller andet værdifuldt. Det er blot vigtigt for dig, at du gør det på den rigtige måde. Der er en del eksempler på, at der er begået fodfejl, og så klapper skattefælden. Der er på området lidt forskellig opfattelse af de mere trickige områder, og det kan derfor anbefales, at du vender disse med din advokat.
Du kan yde lån uden renter, hvis der:
1) Er tale om et reelt gældsforhold.
2) Forinden oprettes og underskrives et gældsbrev.
3) I gældsbrevet indflettes et vilkår om, at du til enhver tid kan kræve hele restgælden indfriet med kort varsel, f.eks. med 14 dages skriftligt varsel.
Det er vigtigt, at denne aftale indgås, også selvom der laves en aftale om at låntageren skal betale et i forvejen aftalt beløb om året, da der ellers vil ske beskatning af en beregnet kursforskel mellem det lånte beløb, og det lånet anslås til at være værd hvis låntageren har RET til at betale det tilbage over fx. 10 år.
SKAT accepterer sådanne lån inden for en temmelig bred personkreds, men efter reglerne i den nyeste ligningsvejledning vil jeg anbefale dig til at holde rentefriheden inden for din nærmeste familie, og herunder din papirløse samlever. Eller sagt mere konkret, så vil jeg anbefale dig til kun at yde rentefri familielån til:
1) Dine børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.
2) Dine forældre.
3) Dine søskende.
4) Og din eventuelle samlever.
Hvis du yder dine børn eller børnebørn rentefri familielån, må du ikke udforme gældsbrevet på en sådan måde, at du samtidigt forpligter dig til at yde låntagerne afgiftsfri pengegaver i en årrække.
En direkte sammenkædning af rentefri familielån og afgiftsfri pengegaver vil udløse gaveafgift på 15 % af hele beløbet med fradrag af bundfradraget det første år, da der i denne situation er ydet en gave på hele beløbet allerede ved afgivelsen af gaveløftet. Men lader du være med at kæde lånet og de årlige afgiftsfri gaver direkte sammen, skal der ikke betales gaveafgift. Du kan f.eks. nøjes med et vilkår i gældsbrevet om, at låntageren skal afdrage beløbet med xxxxxx kr. pr en bestemt dato hvert år indtil det er færdigbetalt.
Skulle du få lyst til at blive spontant gavmild og forære låntageren et beløb, kan du gøre det helt uden afgift. Låntageren har naturligvis lov til at bruge disse gavepenge, som han eller hun vil. For eksempel til at betale afdraget på sit rentefri lån hos dig. Og skulle din ægtefælle ligeledes få lyst til at blive spontant gavmild, kan hun afgiftsfrit give låntageren beløbet, som han straks afdrager på gældsbrevet. Det er slet ikke nødvendigt at indsættelse bestemmelser om afviklingen af lånet i gældsbrevet. Du kan blot skrive, at lånet forfalder til indfrielse på anfordring.
Ønsker såvel du som barnets anden forælder – f.eks. som ægtefælle – at give barnet en økonomisk fordel, kan det være en god idé, at I hver især yder jeres barn et rentefrit familielån. I kan nemlig hver især give f.eks. jeres barn en årlig, afgiftsfri pengegave på 58.700 kr (2009/2010), eventuelt ved én gang årligt at blive spontant gavmilde og eftergive et afdrag på hvert af de to rentefri familielån.
Ansvarlig for denne artikel er advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21