I flere læserbreve bliver forstanderparret på Rønshoved Højskole hængt ud af grove beskyldninger. Beskyldningerne overskrider de grænser for frisprog, der ellers er i læserbreve, og forstanderparret burde have haft mulighed for at svare på beskyldningerne. Det fik de ikke, og derfor får avisen kritik af Pressenævnet.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at medieansvarslovens kapitel 3 (herunder §§ 9 og 10) vedrører spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold, som henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Vurderingen af, om et læserbrev er offentliggjort i strid med god presseskik, og om et massemedie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle til et læserbrev, falder således inden for Pressenævnets kompetence.

Nævnet bemærker videre, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.

Endelig bemærker nævnet, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen og læserbrevene er offentliggjort i perioden 9. april – 14. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013.

Klagen over Gråsten Avis er indsendt af Rønshoved Højskoles forstandere [Klager A] og [Klager B], som må anses for at være berettigede til også at klage på højskolens vegne. Højskolens bestyrelsesformand [Klager C] har efterfølgende fremsendt fuldmagt, som giver forstanderne fuldmagt til at klage på hans vegne.
Pressenævnet lægger derfor til grund, at [Klager A] og [Klager B] klager på egne vegne, på vegne af Rønshoved Højskole og i henhold til fuldmagt fra [Klager C].

Genmæle
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom,
Med et genmæle får klager selv lejlighed til at korrigere oplysninger af faktisk karakter i en sag, der har været omtalt i et massemedie.
Klager har derimod ikke krav på at få bragt f.eks. vurderinger og kommentarer. Indgår vurderinger og kommentarer i et genmæle, er massemediet som oftest berettiget til at afvise kravet om genmæle.
Henset til ordlyden af de genmæletekster, som [Klager C] har fremsendt til Gråsten Avis, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at bringe genmælerne.

God presseskik
Læserbrevene af 9. april og 7. og 14. maj 2013
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1-A.3.
Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at der i lederartikler og debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager.

Efter det for nævnet oplyste, var Gråsten Avis’ redaktør [redaktøren] ansat som lærer på Rønshoved Højskole i perioden januar 2003 – november 2007 og sad i skolebestyrelsen i perioden december 2003 – september 2007. Efter det oplyste, blev han afskediget på grund af pligtforsømmelse.
Efter det for nævnet oplyste søgte [læserbrevsskribenten] i 2001 stillingen som forstander på højskolen i konkurrence med [Klager B]. [læserbrevsskribenten] var i foråret 2013 kursist på højskolen og blev bortvist. Pressenævnet finder, at disse forhold gav Gråsten Avis anledning til at udvise agtpågivenhed over for [læserbrevsskribenten]s udtalelser, ligesom avisens redaktør i en nyhedsdækning, hvor han selv har personlige interesser, må være særlig varsom med, at oplysningerne er korrekte, og at de krænkede personer får lejlighed til at udtale sige.
Nævnet finder, at [læserbrevsskribenten]s læserbreve indeholdt en række alvorlige beskyldninger mod [Klager A] og [Klager B], som overskred grænserne for det frisprog, som tillades i læserbreve.
Således finder Pressenævnet, at beskyldningerne mod [Klager A] og [Klager B]
– for bl.a. at overvåge, true og straffe højskoleelever,
– for at skjule oplysninger for skolekredsen,
– om misinformation om elevtal og økonomi,
– om misbrug af offentlige støtteordninger,
– om dårligt arbejdsmiljø og
– om nepotisme
kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager A] og [Klager B], og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for forstanderne.
Da det ikke skete, gengav Gråsten Avis ensidigt [læserbrevsskribenten]s synspunkter.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis.

Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at rubrikken ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” er formuleret af Gråsten Avis. Rubrikken giver indtryk af, at der tidligere har været uro vedrørende højskolen.
Gråsten Avis bragte i 2012 en række artikler om Rønshoved Højskole, som blev påklaget til Pressenævnet. Artiklerne indeholdt bl.a. anklager mod forstanderne fremsat af en tidligere bestyrelsesformand.
Nævnet kritiserede Gråsten Avis for utilstrækkelig kontrol af den tidligere bestyrelsesformands anklager. Pressenævnet finder derfor, at der er tale om ukorrekte oplysninger, når Gråsten Avis i rubrikken oplyser, at der ”atter” er ballade på Rønshoved Højskole.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis.

Artiklen af 16. april 2013
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C.3.

Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at Retten i Sønderborg den 14. maj 2013 modtog [læserbrevsskribenten]s stævning mod [Klager B], og at stævningen den 8. juni 2013 endnu ikke var forkyndt for [Klager B].
Oplysningerne om stævningen af [Klager B] i Gråsten Avis den 16. april 2013 er således udokumenterede.
Pressenævnet udtaler derfor kritik af Gråsten Avis for at bringe oplysningerne. Det forhold, at [Klager B] ikke besvarede henvendelsen fra Gråsten Avis’ salgschef, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet finder – udover de kritiserede forhold – ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis.

Pressenævnet finder, at kritikken skal udbredes i et omfang svarende til udbredelsen af Gråsten Avis den 9. og 16. april og 7. maj 2013 således, at læserne fra 9. og 16. april og 7. maj 2013 får mulighed for at blive bekendt med kritikken.

Gråsten Avisen bragte den 14. maj 2013 dele af [Klager C]s genmæletekst som et læserbrev, hvori bestyrelsesformanden kommenterede en række af de beskyldninger, som [læserbrevsskribenten] har rettet mod [Klager A] og [Klager B]. Det drejer sig om beskyldningerne om misinformation om elevtal og økonomi, misbrug af offentlige støtteordninger, dårligt arbejdsmiljø og nepotisme.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Gråsten Avis at offentliggøre følgende med lige så fremtrædende placering som læserbrevene af 9. april og 7. maj 2013 og artiklen af 16. april 2013 og med en lige så iøjefaldende opsætning og typografi:

”[Rubrik]
Gråsten Avis får igen kritik af Pressenævnet
[Underrubrik]
Pressenævnet kritiserer, at Gråsten Avis bringer læserbreve med grove beskyldninger mod Rønshoved Højskoles forstandere uden at indhente forstandernes kommentarer
[Brødtekst]
I læserbrevene ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole” og ”Bestyrelsen bør fjerne [Klager A] og [Klager B]” blev Rønshoved Højskoles forstandere beskyldt for bl.a. at overvåge, true og straffe højskolens elever og for at skjule oplysninger for skolekredsen.
For det første kritiserer Pressenævnet overskriften ”Der er atter ballade på Rønshoved Højskole”, idet Gråsten Avis ikke har belæg for at skrive ”atter”.
Dernæst er beskyldningerne så grove, at de overskrider grænserne for det frisprog, som tillades i læserbreve. Beskyldningerne burde derfor have været forelagt [Klager A] og [Klager B]. Da det ikke er sket, har Gråsten Avis ensidigt gengivet læserbrevsskribentens synspunkter.
Derfor får Gråsten Avis kritik af Pressenævnet.
Senere skrev Gråsten Avis artiklen ”[Klager B] stævnet for injurier” med underteksten ”Forstander på Rønshoved Højskole [Klager B] bliver nu stævnet ved retten i Sønderborg for injurier”. Ifølge artiklen havde læserbrevsskribenten på det tidspunkt stævnet [Klager B], men det var ikke korrekt.
Pressenævnet kritiserer Gråsten Avis for dels at bringe forkerte oplysninger, dels for ikke have gjort nok for at få en kommentar fra [Klager B].
Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: Sag nr. 13-70-00460.