Et interessentskab havde to interessenter, hvoraf den ene A udtrådte i oktober 2010. Den anden B fortsatte virksomheden som en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed) og fik et nyt CVR-nr. til enkeltmandsvirksomheden 27. oktober 2010.
I maj 2011 blev der indgået aftale med en virksomhed V om, at interessentskabet i eget CVR-nr. skulle udføre projektstyring i forbindelse med etablering af en svævebane, ”Tuborgs Grønne Svævebane”, på Roskilde Festivalen.
Interessentskabet blev registreret i Erhvervsstyrelsen som ophørt i september 2011.
Da V ikke betalte fakturaen rykkede B for betaling.
V afviste at betale, blandt andet med henvisning til, at aftalen var indgået med interessentskabet, som ikke fandtes længere på det tidspunkt, hvor kravet blev gjort gældende.
Landsretten lagde til grund, at interessentskabet var ophørt allerede ved A’s udtræden i oktober 2010, hvor den tilbageværende interessent B tillige påbegyndte selvstændig virksomhed under et nyt CVR-nr.
Landsretten fandt, at B herefter ved universalsuccession var indtrådt i interessentskabets rettigheder og forpligtelser samt i besiddelsen af aktiver og passiver.
Selvom aftalen om projektstyring blev indgået i maj 2011 i interessentskabets navn og interessentskabet ikke fandtes, måtte det derfor være B’s virksomhed, som i realiteten var berettiget og forpligtet i henseende til aftalen, og dermed også denne, som var berettiget til at inddrive fordringen efterfølgende.
B kunne derfor rejse kravet med rette overfor V.
Der var to selvstændige øvrige indsigelser fra V mod betaling, der dels var, at det leverede arbejde var mangelfuldt, og dels, at V kunne modregne.
Sagsøgte havde ikke dokumenteret, at det leverede arbejde var mangelfuldt og kunne derfor ikke af den grund sige sig fri for at skulle betale beløbet. Ligeledes havde sagsøgte ikke dokumenteret, at han var berettiget til at modregne med krav mod enkeltmandsvirksomheden, eftersom han ikke kunne bevise, at der var indgået en aftale mellem ham og enkeltmandsvirksomheden eller ham og det opløste interessentskab, som gav ham ret til at opkræve betaling hos dem.
På den baggrund blev B’s krav mod V taget fuldt ud til følge.
(Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 i anke 11. afdeling B-163-13, U2014.1623Ø)