Afgørelsen viser, at der stilles store krav til arbejdsgivers bevisbyrde i forbindelse med opsigelse af gravid medarbejder, da nedlæggelse af den lokale afdeling og nedgang i ordretilgang ikke var tilstrækkeligt, og der tilkendtes derfor den opsagte medarbejder en erstatning på kr. 180.000.
En tegnsprogstolk havde været ansat hos et tolkebureau i en tidsbegrænset stilling. Tolken blev lovet forlængelse, såfremt samarbejdsaftalen med en offentlige myndighed, som bureauet havde som hovedleverandør af ordrer, fortsatte. Forlængelsen af tolken trådt i kraft om sommeren og i den efterfølgende december blev kvinden den 20. tilbud fast ansættelse med virkning fra den 1. januar. Den 30. december opsagde den offentlige myndighed samarbejdet med bureauet med virkning fra den 1. april. Den 2. januar oplyste tolken bureauet, at hun var gravid og, at hun ville gå på barsel den 28. februar. I et brev den 26. februar opsagde bureauet tolken med virkning fra den 30. juni med begrundelse i ophør af samarbejdsaftalen med den offentlige myndighed.
Tolken mente, at bureauet forinden afskedigelsen burde have tilbud omplacering til bureauets afdeling i Ålborg, hvor der forud for eller samtidig med hendes afskedigelse var sket ansættelser, idet en del af tolkens arbejde i forvejen var udført i Nordjylland. Der var primært forgået personalemøder i bureauets lokaler i Århus. I alle tolkens kontrakter var kontoret i Ålborg angivet som arbejdsgiver.
Bureauet anførte opsigelsen af aftalen med det offentlige som årsag til afskedigelsen, og det forhold at hele afdelingen i Århus af samme grund helt blev nedlagt. Bureauet mente, at tolken havde haft opgaver i Vestjylland og ikke Nordjylland, som angivet af tolken. De nyansættelser, der var sket i Ålborg, var mundtligt aftalt, forinden man havde viden om opsigelsen af den vigtige samarbejdsaftale. Bureauet anførte, at der tale om en fejl vedrørende brevpapiret med Ålborg kontoret, som udelukkende skyldtes en restordre af papir, og at teksten angav at ansættelsen skete ved kontoret i Århus.
Ligestillingsnævnet fastslog, at bureauet havde tilsidesat ligebehandlingslovens § 9, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at en afskedigelse ikke er begrundet i disse forhold jf. § 16 stk. 4. Ligestillingsnævnet mente ikke, at bureauet havde godtgjort at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten, og lagde i den forbindelse vægt på, at opsigelsen var sket umiddelbart efter at tolken havde oplyst om sin graviditet og, at bureauet ikke havde dokumenteret, at omplacering til en stilling i Ålborg ikke var mulig. Godtgørelsen efter ligebehandlingsloven § 16 stk. 2 blev herefter fastsat til et beløb svarende til 9 måneders løn.
(Ligestillingsnævnets kendelse af 1. maj 2007)