Et betalingspåkrav med angivelse af mere end en skyldner kunne fremmes ved civilretten mod den ene skyldner, der havde fremsat indsigelser, i en situation, hvor sagen mod den anden skyldner var afvist eller tilbagekaldt. Kreditor indgav i august 2005 betalingspåkrav mod 2 solidarisk hæftende skyldnere, A og B, med angivelse af bl.a., at retssag automatisk skulle indledes i civilretten på grundlag af betalingspåkravet, hvis skyldner kom med indsigelser mod kravet.
Efter indgivelsen af påkravet blev A erklæret konkurs, hvorfor fogedretten afviste sagen for A’s vedkommende. Da B havde fremsat indsigelser, oversendte fogedretten sagen til civilretten, der imidlertid afviste at behandle sagen, bl.a. fordi det af fogedrettens retsbog fremgik, at den ene af skyldnerne ikke havde reageret, mens den anden havde fremsat indsigelser. Landsretten udtalte, at spørgsmålet om, hvorvidt flere skyldnere kan anføres på samme betalingspåkrav, ikke er reguleret i reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a om betalingspåkrav. I bekendtgørelse nr. 1194 af 7. december 2004 om indlevering af betalingspåkrav m.v. er det imidlertid i § 2, 2. pkt., forudsat, at der kan angives mere end en skyldner i samme påkrav.
I den foreliggende situation gav landsretten herefter kreditor medhold i påstanden om, at sagen blev fremmet ved civilretten, så Bs eventuelle betalingsforpligtelse kunne konstateres ved dom.
(Ø.L.K. af 23. december 2005 i kæresag, 24. afd. B-3713-05 – UfR 2006.973Ø)