Forum Advokater

Vildledning

Markedsføringsloven indeholder et vildledningsforbud, hvorefter det er forbudt at anvende vildledende angivelser, der er egnet til at påvirke efterspørgslen på varer og tjenesteydelser.

Når man ser på, om en angivelse er vildledende, ser man på, hvem angivelsen er rettet imod og modtages af. Der er derfor forskel på, om en given markedsføring rettes mod et barn eller en sagkyndig på et bestemt område.

Vildledning kan vedrøre både varen, prisen på varen, salgsvilkårene mv.

Annoncerer man med udsalg, rabat, nedsatte priser og lignende, skal det kunne dokumenteres, at varen har været solgt eller udbudt til salg til den angivne før-pris i en længere periode umiddelbart forud for prisnedsættelsen.

Annoncerer man med en særlig oprindelses- eller produktbetegnelse, skal det kunne dokumenteres, at varen reelt er fra det pågældende land eller at produktet eksempelvis reelt er antikt, skræddersyet mv. Det samme gør sig gældende med mængdeangivelser.  

Overtrædelse af vildledningsforbuddet er sanktioneret med straf.
 

Stikord: 
oplysninger, urigtige
vildledning, markedsføring

Specialister