Forum Advokater

Varemærkeret

Varemærket er virksomhedens kendetegn i forbindelse med salg af varer og tjenesteydel-ser. Virksomheder bruger ofte store summer på at skabe varemærker og ikke mindst indarbejde dem i forbrugernes bevidsthed, og der er derfor ofte store økonomiske interesser forbundet med at sikre, at et varemærke ikke misbruges eller kopieres af andre.

Varemærkeloven indeholder reglerne om beskyttelse af varemærker.

Grundkravet til et varemærke er, at det skal være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders – det skal med andre ord have særpræg - og at det skal kunne gengives grafisk. Varemærket kan være enten et ordmærke eller et figurmærke.

Varemærkebeskyttelse kan opnås nationalt, regionalt (EU) og internationalt. Varemærkebeskyttelse opnås primært gennem registrering, hvilket i Danmark sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Der ud over kan der efter nationale danske regler – og tillige i visse andre lande, men langt fra alle steder - tillige opnås varemærkebeskyttelse ved, at varemærket tages i brug.

Grundlæggende indeholder ibrugtagning ikke en mindre beskyttelse end registrering, men det kræver til gengæld at den, der påberåber sig ibrugtagning, også kan løfte beviset for, at mærket er taget i brug på det påståede tidspunkt med en nærmere bestemt udform-ning.

Et EU-varemærke, hvorved der ved én ansøgning opnås varemærkebeskyttelse i 27 lande, registreres hos EF’s Harmoniseringskontor (OHIM), mens et internationalt varemærke registreres via WIPO som et såkaldt Madrid-mærke.  

Hvis et varemærke er beskyttet, kan et andet varemærke, der er identisk eller forveksleligt - bortset fra nogle helt særlige tilfælde - ikke opnå beskyttelse inden for samme geografiske område, hverken ved registrering eller ved ibrugtagning.

Varemærker er som udgangspunkt kun forvekslelige, hvis de angår varer af samme eller lignende art. Derfor er alle varer og tjenesteydelser opdelt i 45 såkaldte ”klasser” og der er krav om, at man ved registrering af et varemærke angiver, hvilke(n) klasse(r) – og eventuelt hvilke specifikke produkter inden for de enkelte klasser – varemærket skal omfatte.

Endvidere beror forvekslelighedsbedømmelsen på om varemærkerne visuelt ligner hinanden eller om udtalen ligger nær hinanden. Der ud over gælder der en særlig – udvidet – beskyttelse for mærker, der er velkendte.

Ud over den forvekslelighedsprøvelse, som registreringsmyndigheden altid foretager, indeholder varemærkeloven nærmere bestemmelser om fremgangsmåden ved indsigelse overfor varemærker, som krænker allerede bestående rettigheder.

Registrering af danske varemærker og EF-varemærker skal fornys hvert tiende år. Hvis registreringen af et dansk varemærke ikke fornys, vil varemærkeretten dog fortsat bestå så længe varemærket fortsat benyttes.

Sanktionsmulighederne overfor krænkelse af varemærkeretten består – ligesom for ophavsret - i forbud, erstatning, krav om vederlag og tilintetgørelse. Herudover indeholder loven bestemmelser om strafansvar (i praksis som oftest bøde) for overtrædelse af visse bestemmelser.
 

Stikord: 
varemærkeloven
varemærkeret
ibrugtagning
ansøgning
registrering
EU-varemærker
internationale varemærker
domænenavn
varemærkelicens]

Specialister