Forum Advokater

Stiftende generalforsamling

Hvis du vil stifte en forening, indbydes interesserede til at deltage i en stiftende generalforsamling. Initiativtagerne vil typisk have lavet et udkast til vedtægter, som gennemgås og vedtages med eller uden ændringer.

Ved mødets start vælges en dirigent, som leder mødet. Dirigentens rolle på den stiftende generalforsamling er den samme som på enhver generalforsamling: at sikre, at der træffes gyldige beslutninger i overensstemmelse med vedtægter og gældende foreningsretlige grundsætninger. Det lyder enkelt, men i en række situationer kan det være ganske krævende og derfor ses det ofte, at dirigenten overlades til advokater eller andre med særlig erfaring på dette område.

Når der er enighed om vedtægternes formulering og om at stifte foreningen, så er der født en såkaldt juridisk person: en ”forening”. Der vælges en bestyrelse, en revisor og eventuelt andre, alt efter hvad vedtægterne bestemmer.

Stikord: 
generalforsamling, stiftende
stiftende generalforsamling