Forum Advokater

Personselskaber

Et personselskab stiftes som udgangspunkt efter aftale mellem de involverede parter. Personselskaberne er i høj grad aftalebaserede. Et personselskab skal i medfør af lov om erhvervsdrivende virksomheder registreres, førend det kan opnå retsevne og derved være i stand til at indgå bindende aftaler på egne vegne.

Parterne bør lave en skriftlig stiftelsesaftale, der anfører hvem, der stifter selskabet med hvilket indskud, selskabets formål, hjemsted, navn og ejerbrøkerne.

Et personselskab er kun omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvis formålet er at drive erhvervsmæssig virksomhed. Heroverfor står den hobbyprægede virksomhed, hvor flere personers sammenkomst oftere vil have foreningskarakter. Hvor grænsen mellem erhvervsmæssig virksomhed og hobbyprægede aktiviteter går, er svær nærmere at definere, men hvis formålet er at generere et økonomisk overskud vil der formentlig være tale om erhvervsdrivende virksomhed. Man skal være opmærksom på, at SKAT’s forståelse af begreberne ikke nødvendigvis er sammenfaldende med den selskabsretlige forståelse heraf. Dette kan have betydning for fradragsmuligheden for så vidt angår driftsrelaterede omkostninger.

Ethvert samarbejde mellem flere personer om erhvervsmæssig virksomhed bør baseres på  et nøje udformet skriftligt grundlag. For personselskaber er det derfor relevant at udarbejde et sæt vedtægter, der skal udgøre selskabets grundlag. I disse bør der tages stilling til alt lige fra ledelse til regnskabsår, og de bør skræddersyes til det konkrete selskab, således at de faktiske behov bliver opfyldt. Vedtægterne kan til enhver tid ændres gennem indgåelse af en ny aftale.  

 

INDSKUD

Der stilles ikke krav om indskud i personselskaber, men hvis en erhvervsmæssig drift skal være forsvarlig, forudsættes det i nogen grad, at der tilgår selskabet midler. Dette kan ske i form af likvide midler, fysiske aktiver, arbejdsindsats eller sågar undladelse af at foretage bestemte handlinger. Den eneste betingelse, der kan opstilles, er, at parterne er enige om arten og omfanget af indskuddene. 

Arten og størrelse af den enkelte deltagers indskud behøver ikke at have sammenhæng med deltagerens ret til overskud, men det kan være hensigtsmæssigt at sørge for, at der er en sammenhæng, således at den, der indskyder mest, får mest ud af overskuddet.

 

HÆFTELSE

Det fremgår af definitionerne af både interessentskaber og kommanditselskaber, at der er en ”personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse”. I kommanditselskaber gælder dette dog kun for komplementarerne. Imidlertid skal det holdes for øje, at personselskabets kreditorer først og fremmest skal forsøge at inddrive eventuelle krav hos selskabet, og ikke hos deltagerne.

Hæftelsen er dermed tre-delt. Ved personlig hæftelse forstås, at den enkelte deltager hæfter med sin egen personlige formue. Dette led er tæt knyttet til det ubegrænsede element, i hvilket der ligger, at deltageren hæfter med hele sin personlige formue, uanset hvorledes den er placeret, og uanset arten af formuen.

Det sidste led er et udtryk for musketérprincippet, hvorefter alle hæfter for én og én hæfter for alle. Hvis én deltager ikke er i stand til at indfri sin hæftelse, vil de øvrige skulle bære denne del forholdsmæssigt og omvendt vil én deltagers betaling af en kreditor medføre, at de andre deltagere ikke hæfter i forhold til kreditoren.

På grund af hæftelsen ses det ofte, at komplementarerne i kommanditselskaber er selskaber, der i forvejen har begrænset hæftelse, eksempelvis aktie- eller anpartsselskaber.

Det er muligt for deltagerne at indgå særskilte aftaler med enkeltkreditorer om, at hæftelsen skal være begrænset i forhold til den konkrete kreditor. Aftale herom bør dog være udtrykkelig og skriftlig.  

En deltager, der har betalt en fordring til en kreditor, har et krav mod selskabet, så længe selskabet eksisterer. Først ved dettes ophør, kan deltageren rette kravet forholdsmæssigt mod de øvrige deltagere.

 

LEDELSE

I et personselskab vil deltagerne ofte lede selskabet sammen. Der er ikke nogen pligt til at etablere et decideret ledelsesorgan og enhver deltager har som udgangspunkt ret til at deltage i den daglige ledelse. Som udgangspunkt skal deltagerne blive enige om enhver beslutning, og der gælder således en ultimativ vetoret for samtlige deltagere.

Det kan dog være hensigtsmæssigt at beslutte, hvem der skal varetage den daglige ledelse eller særskilte områder heraf. Hvis deltagerne beslutter, at de gerne vil opdele ledelsen i eksempelvis almindelig daglig ledelse og regnskab og bogholderi, er det vigtigt at få dette nedfældet på skrift. Det bør ligeledes overvejes, om den uddelegerede kompetence skal indskrænkes således, at visse beslutninger, eksempelvis over et vist beløb, skal godkendes af samtlige deltagere.

Deltagerne bør holde sig effektiviteten i selskabet for øje, når der træffes beslutning om, hvorvidt ledelsen skal opdeles. Et selskab med mange deltagere, hvor deltagerne skal være enige om enhver beslutning, kan få en meget omstændelig beslutningsprocedure, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig.

 

OPHØR

Et personselskab kan ophøre med at eksistere på flere forskellige måder. Når et personselskab ophører, er der flere forskellige forhold, som man skal være opmærksom på.

Da et personselskab – uanset type – forudsætter, at der er mindst 2 deltagere, ophører selskabets eksistens, når der kun er én deltager tilbage. Dette gælder, uanset om det skyldes udtræden, salg til den tilbageværende deltager, død eller andet.

Ved ophør af et personselskab må der tages stilling til, hvordan selskabets formue skal fordeles mellem deltagerne. Typisk vil og bør dette være reguleret i selskabets vedtægter.

Ved ophør beskattes den enkelte deltager af ophøret som var der tale om salg af de aktiver, som selskabet er indehaver af. I praksis kan det betyde, at den enkelte deltager bliver forpligtet til at betale til tider store summer i skat, afhængig af de aktiver, som personselskaber ejer.

Stikord: 
oprettelse
lov om erhvervsdrivende virksomheder
registrering, personselskab
indskud
erhvervsmæssig virksomhed
deltagere
indskudsformer
indskudsstørrelse
formkrav ved stiftelse
aftale-grundlag
vedtægter
kapitalkonto
kapitalkonti
særkreditorer
fælleskreditorer
personlig og solidarisk
direkte hæftelse
hæftelse for medinteressenter
modregning
selskabsretlige or-ganer
interessentmøde
vetoret
tegningsret
kompetence
beskyttelse, personselskab
nettoandel
økono-miske rettigheder
fordeling af overskud
udtræden uden ophør
likvidation
opsigelse, interessentskab
konfu-sion

Specialister