Forum Advokater

Konkurrenceret

Formålet med konkurrencelovgivning er ifølge konkurrenceloven at fremme en effektiv ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere.

Under den tidligere monopollov blev dette formål forfulgt gennem tilsyn og kontrol. Den nugældende konkurrencelov, der har sit fundament i EU rettens konkurrenceregler, indeholder i stedet en række forbud, der har til formål at sikre en effektiv konkurrence.

Konkurrenceloven indeholder såvel et forbud mod misbrug af dominerende stilling som et forbud mod indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler.

Det er således forbudt at misbruge en dominerende stilling på markedet, mens det, at man i sig selv har en dominerende stilling, ikke er i strid med konkurrenceloven. Endvidere er det forbudt at indgå aftaler, der begrænser konkurrencen. Dette gælder uanset om parterne reelt har haft for øje at begrænse konkurrencen, eller om dette blot er en utilsigtet virkning af den indgåede aftale.

For at finde ud af, om en virksomhed har en dominerende stilling, og om virksomhederne indgår konkurrencebegrænsende aftaler, er det nødvendigt at afgrænse det relevante marked. Dette sker dels for at kunne beregne virksomhedens markedsandele, og dels for at finde ud af, hvilken konkurrence, der begrænses. Det relevante marked bruges således i vurderingen af virksomhedernes markedsstilling. Helt afgørende er spørgsmålet, om kunderne har alternative muligheder med hensyn til produkter og i forhold til den geografiske beliggenhed eller sagt med andre ord, om der er mulighed for efterspørgsels- og udbudssubstitution. Er der det, taler det for, at konkurrencelovgivningen ikke er overtrådt.

Det relevante marked opdeles i produktmarkedet og i det geografiske marked.

Produktmarkedet udgør de varer og tjenesteydelser, som aftalen vedrører, og de varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betragter som identiske og som kan erstatte de produkter, aftalen vedrører. Det vil altså sige produkter, som forbrugerne finder lige så brugbare ud fra deres egenskaber, funktion og pris.

Det geografiske marked er det område, hvor aftalen har virkning. Området skal være kendetegnet ved ens konkurrencevilkår og skal kunne skelnes fra andre tilstødende områder, hvor konkurrencevilkårene er anderledes. I visse situationer kan det geografiske marked strække sig ud over landets grænser.

I praksis kan det være vanskeligt at undersøge efterspørgsels- og udbudssubstitution, da der kun sjældent vil foreligge konkrete oplysninger og data i et sådant tilstrækkeligt omfang, at man kan vurdere substitutionsmulighederne.

Ved undersøgelse af produktmarkedet kan følgende forhold hensigtsmæssigt tages i betragtning: Fysisk lighed mellem produkterne, forskelle og ligheder i funktion og anvendelsesformål, prisforskelle, forbrugerpræferencer for ét produkt frem for andre og lovbestemte krav til produkterne.

Ved undersøgelse af det geografiske marked er følgende faktorer af betydning: Forskelle i virksomhedernes markedsandele, prisforskelle fra et område til et andet, transportomkostninger, distribution og eventuelle barrierer for adgangen til markedet, f.eks. forbrugerpræferencer.

 

MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING

Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er fastslået såvel i EU-retten som i dansk ret.

Fælles er, at en virksomhed ikke må misbruge en dominerende stilling, da det er uforeneligt med såvel fællesmarkedet som det nationale marked. I det omfang samhandlen mellem medlemsstaterne kan påvirkes, er der tale om et forhold, der reguleres af EU-retten.

Først skal det fastslås, om en virksomhed overhovedet indtager en dominerende stilling. Hvis en virksomhed har 100 % af markedet, er der selvsagt tale om, at virksomheden indtager en dominerende stilling. Ved en markedsandel på 50 % eller mere er der formentlig tale om en dominerende stilling. 40 % af markedet medfører en formodning for, at man indtager en dominerende stilling. Ligger markedsandelen mellem 25-40 % er dette næppe alene tilstrækkeligt til at fastslå, at der foreligger en dominerende stilling. Indtager man under 25 % af markedet, er der næppe tale om en dominerende stilling. Baggrunden er, at en sådan markedsposition næppe vil sætte en virksomhed i stand til at hindre en effektiv konkurrence på markedet.

Som nævnt er det fuldt ud lovligt for en virksomhed at have en så stor del af markedet, at man dominerer det. Misbrug er derimod ulovligt.

Misbrug kan f.eks. være, hvis virksomheden nægter at levere til bestemte kunder, hvis virksomheden sælger den samme ydelse til vidt forskellige priser, eller hvis virksomheden generelt har urimeligt høje priser.

Hvis det konstateres, at en virksomhed misbruger en dominerende stilling, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at virksomheden straks ophører med dette. Påbuddet gælder fra den dag påbuddet meddeles.

Overtrædelse af et meddelt påbud er bødesanktioneret.

 

KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER

Efter såvel EU-retten som konkurrenceloven må virksomheder ikke indgå aftaler, der har til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

Sondringen mellem hvornår henholdsvis de EU-retlige regler og den nationale konkurrencelovgivning skal bruges, går ved, om aftalen er egnet til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. I bekræftende fald skal de EU-retlige regler anvendes.

Konkurrenceloven opstiller en række eksempler på, hvornår en aftale anses for at være konkurrencebegrænsende. Dette gælder for eksempel, hvis en aftale fastsætter købs- eller salgspriser, hvis en aftale begrænser eller kontrollerer produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer eller hvis to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd ved oprettelsen af et joint venture. Dette er blot enkelte af de i loven nævnte eksempler.

Hvis det konstateres, at virksomheder har indgået en konkurrencebegrænsende aftale, hvad enten det har været tilsigtet eller ej, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at virksomheden straks ophører med dette. Påbuddet gælder fra den dag påbuddet meddeles.

Overtrædelse af et meddelt påbud er bødesanktioneret.

Der gælder visse undtagelser til forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Den første undtagelse er bagatelreglen.

Hvis de involverede virksomheder har en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 %, gælder forbuddet ikke. Begge betingelser skal være opfyldt, før undtagelsen finder anvendelse.

Hvis de involverede virksomheder har en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr., gælder forbuddet endvidere ikke. Der er ikke krav til markedsandel her.

Der er visse undtagelser til bagatelreglen, som i store træk går ud på, at forbuddet alligevel finder anvendelse, hvis virksomhederne eller en sammenslutning af virksomheder bevidst aftaler, samordner eller vedtager priser eller avancer for salg eller videresalg. Undtagelsen finder heller ikke anvendelse, hvis virksomheder indgår aftaler i forbindelse med budgivning.

Den anden undtagelse vedrører individuel fritagelse.

Individuel fritagelse fra forbuddet kan opnås, hvis aftalen fremmer effektiviteten, kommer forbrugerne til gode, ikke udelukker konkurrencen for en væsentlig del af markedet, og ikke pålægger parterne unødvendige konkurrencebegrænsninger i øvrigt.

Fritagelse kan ske efter anmeldelse til Konkurrencerådet, hvis rådet skønner, at ovenstående betingelser er opfyldt. Hvis Konkurrencerådet finder, at aftalen mærkbart kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i EU, kan rådet undlade at behandle en anmeldelse.

En fritagelse kan efter anmeldelse forlænges så længe Konkurrencerådet finder, at betingelserne er opfyldt. Omvendt kan en meddelt fritagelse tilbagekaldes eller ændres, hvis betingelserne efter rådets skøn ikke længere er opfyldt.

Endelig er der er række gruppefritagelser, som imidlertid i vidt omfang udløber i løbet af 2010. Efter 31. december 2010 er det kun gruppefritagelsen vedrørende aftaler om teknologioverførselsaftaler, der videreføres. Dette sker frem til 30. april 2014, hvor også denne fritagelse udløber.

Kommissionen er i gang med at udarbejde forordninger, der vedrører de gruppefritagelser, der allerede er ophørt eller ophører i løbet af 2010. Det drejer sig blandt andet om vertikale aftaler, biler, specialisering, forskning og udvikling og forsikring.  

 

FUSIONER

En fusion mellem virksomheder kan medføre, at der derved indtræder konkurrencebegrænsninger.

Fusionsforordningen vedrører fusioner mellem virksomheder i et eller flere medlemslande. Hvis fusionen har fællesskabsdimension, har virksomhederne anmeldelsespligt overfor Kommissionen, og Kommissionen træffer på baggrund af anmeldelsen beslutning om, hvorvidt fusionen er forenelig med fællesmarkedet eller ej, eller sagt med andre ord, om den vil blive tilladt.  

En fusion har fællesskabsdimension, hvis den overtræder visse tærskelværdier. Tærskelværdierne er relativt høje og virksomhederne skal derfor have en høj omsætning for at blive ramt af kravet om anmeldelsespligt.

Hvis det vurderes, at en anmeldt fusion er forenelig med fællesmarkedet, kan fusionen gennemføres. I modsat fald må fusionen ikke gennemføres, idet den erklæres uforenelig med fællesmarkedet.

Hvis en fusion er uforenelig med fællesmarkedet, men desuagtet allerede er gennemført, kan Kommissionen kræve, at fusionen ophæves, og at aktiver mv. sælges. Endvidere kan de deltagende virksomheder pålægges en bøde på op til 10 % af deres samlede omsætning.

Konkurrenceloven finder ikke anvendelse på fusioner med fællesskabsdimension.

Stikord: 
konkurrencelov
monopol
prisaftaler
konkurrencebegrænsende aftaler
misbrug af domine-rende stilling
relevant marked
geografisk marked
produktmarked

Specialister