Forum Advokater

Internetjura

Markedsføring på Internettet og indgåelse af aftaler via Internettet er to områder, som ofte giver anledning til spørgsmål.

Markedsføring på Internettet er reguleret af en række love, herunder eksempelvis markedsføringsloven, E-handelsloven, forbrugeraftaleloven og persondataloven.

Udgangspunktet for markedsføring på Internettet er, at markedsføringen skal overholde reglerne i alle de lande, hvorimod markedsføringen er rettet. I bedømmelsen af, om en hjemmeside er rettet mod et bestemt land, vil der blandt andet blive lagt vægt på, hvilke sprog, der er benyttet på siden, hvilken valuta, som benyttes, eller om domænenavnet eksempelvis er søgt rettet mod et bestemt land ved brug af landekoder, som ”.dk”, ”.se” eller lignende.

Er hjemmesidens hovedsprog engelsk og er der valgt et ”.com”, .”net” eller lignende domæne, må virksomheden være indstillet på, at man kan blive mødt af markedsføringsregler fra lande, som man ikke umiddelbart havde tiltænkt sin markedsføring, idet hjemmesiden, uden yderligere afgræsninger, overfor besøgeren vil fremstå som lande-neutral.

Omkring selve markedsføringen gælder i høj grad de samme regler som for trykte medier. Således skal reklamer eksempelvis altid kunne identificeres som reklamer og de må ikke være vildledende. På hjemmesider kan det indimellem være svært at gennemskue, hvad der er en egentlig reklame, hvad der blot er links til andre sider osv.

Som sælger på Internettet skal man dog særligt være opmærksom på e-handelslovens regler om markedsføring. Af loven fremgår en lang række oplysninger, som skal gives til de besøgende på hjemmesiden.

Som nævnt er aftaleindgåelse på Internettet et andet emne, som ofte giver anledning til spørgsmål.

I dansk aftaleret skelnes mellem egentlige tilbud og opfordringer til at give tilbud. I førstnævnte tilfælde vil en aftale blive indgået, når der er givet accept. I sidstnævnte tilfælde vil svaret i sig selv være et tilbud, og aftalen bliver først indgået, når den der afgav opfordringen giver sin accept.

Dette kan have betydning i forhold til, hvordan en hjemmeside er indrettet med hensyn til at indgå aftaler med den besøgende. Der findes en lang række måder, hvorpå aftalevilkår kan blive accepteret på Internettet. Den vel nok oftest forekommende form er, hvor den besøgende skal læse vilkårene og herefter med et flueben i en tjekboks bekræfter at vilkårene er accepteret.  Når den besøgende klikker sig videre på siden, vil det blive registreret at vilkårene er accepteret.

I mange tilfælde vil en aftale på de pågældende vilkår blive anset for indgået. Derfor er det naturligvis vigtigt at læse betingelserne grundigt, inden fluebenet sættes. 

Et af de områder, hvor handel på Internettet skiller sig ud, er forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret, hvor der som udgangspunkt gælder en fortrydelsesret på 14 dage for forbrugere for varer købt via Internettet. Forbrugeraftaleloven indeholder nærmere regler for fristens beregning.

Det er dog vigtigt at have for øje, at fortrydelsesretten ikke gælder for varer, der er taget i brug, hvis det efter varens art er åbenbart, at brugen medfører en formindskelse af varens salgsværdi, eller for forseglede lyd- eller billedoptagelser eller edb-programmer, hvis forbrugeren har brudt forseglingen. I begge tilfælde skal forbrugeren dog være gjort udtrykkeligt opmærksom herpå.

Om domænenavne henvises til fagområdet Immaterialret.

Stikord: 
Internettet
Internettet, markedsføring på
Internettet, aftaleindgåelse
hjemmeside
mar-kedsføring
E-handel