Hvad siger kunderne
Det er mit indtryk at: Alle sager som har F.A. interesse går de meget op i og behandler dem grundigt og godt.
En erfaring med retsmægling.
Jeg har haft en meget konstruktiv oplevelse med retsmægling, og vil gerne opfordre andre til at gøre brug af denne metode.Retsmægleren skaber et rum, hvor man med tillid kan fremføre det der er på hjertet, og parternes advokater støtter og vejleder undervejs, både i den fælles snak og den individuelle når der er brug for det. Det at parterne får lyttet og kan anerkende hinandens historier – uden at man behøver at være enige, kan være en meget forløsende proces. Det kan føre frem til, at man selv formulere de “aftaler” man ellers ville blive pålagt ved dom, men her med personlige nuancer som ikke er muligt i retten.
Uanset hvilken emne eller ting der bringer folk i retten, så vil jeg varmt anbefale retsmægling, da dette åbne og tillidsfulde rum altid vil kunne give muligheder, der ikke ses i det mere stive retssystem, og man kan samtidig også glædes over at der spares tid og penge ved denne konstruktive løsning.
En meget stor tak til Allan Ohms for hans personlige støtte og juridiske vejledning – som førte til mere end jeg kunne forvente i retten.
Med venlig hilsen
Vi opsøgte Allan Ohms for at få hjælp til at håndtere tilbagevendende konflikter i vores ægteskab. I mediationen støttede Allan Ohms os i at lytte til hinanden, og vi oplevede noget af det største mellem mennesker: “Hinsides forestillinger om rigtigt og forkert, findes en anden verden. Der kan vi mødes” (citat fra Rumi).
Vi sender en varm tak til Allan Ohms for at guide os ind i “den anden verden” og støtte os i udviklingen af en værktøjskasse til håndtering af potentielle kommende konflikter.
Jeg kan ikke anbefale Forum Advokater nok, Jeg har selv været kunde i forbindelse med et dødsbo, og jeg læser med stor fornøjelse især Allan Ohms og Øvlisens kommentarer i den juridiske brevkasse i Berlingske Business.
Få advokater spænder over så meget. Man føler sig virkelig i gode hænder. Det vigtigste for mig var, at jeg fik et ærligt svar på, hvordan mine problemer kunne løses. Man føler sig ofte hjælpeløs i forbindelse med de indviklede juridiske regler og love, men med Forum Advokater føler man sig tryg, og man føler, at de gør, hvad der er muligt for at hjælpe én. I mange af livets forhold er det jo usikkerheden, der er det værste, den fjernes med viden og eksperthjælp hos Forum.
Med venlig hilsen,
Allan Ohms har hjulpet os i en kompleks arvesag. med Allan har man ikke blot en kompetent advokat ved sin side, men et menneske af kød og blod, der formår at give juraen et menneskeligt ansigt, og som viser en høj grad af empati og engagement. Dette har været mindst lige så meget værd, som det gode resultat der kom ud af samarbejdet.
Tusind tak, Allan.